- Med Ludvig Holberg -
Lærervejledning
Dette multimodale læremiddel i faget dansk er henvendt til 8. klassetrin, men hele læremidlet, eller udvalgte dele af det, kan med fordel benyttes i hele udskolingen.
Opbygningen er forsøgt - med inspiration fra læremidlet Kaliber (Fougt, Lorentzen Taagehøj, 2016) - at blive gjort overskuelig for lærere og elever ved inddeling i følgende faser.
Nedenstående er et udpluk af, hvad læremidlet indeholder.
Wake up: Her får eleverne en teaser, der omhandler kropssprog. Målet er at vække elevernes nysgerrighed, skabe undren og udfordre.
Jeres verden: Denne fase tager udgangspunkt i elevernes hverdagserfaringer. Målet er at bygge bro mellem elevernes livsverden og det danskfaglige område.
-
Øvelse: Udtrykke følelser med kroppen. Målet er, at skabe et trygt og inddragende klasserum, hvor eleverne samlet “bevæger sig”.
Fagligt loop: Her skal eleverne arbejde med kendetegn og emner i Holbergs samtid samt læsning af “Erasmus Montanus”. Her er fagligheden central for, at eleverne skaber et kvalitetsprodukt.
Forberedelse: Eleverne skal her arbejde sig dybere ind i Ludvig Holbergs “Erasmus Montanus”. Her er det essentielt, at vigtigheden af planlægning og samarbejde er tydeliggjort for eleverne. Hav opmærksomhed på stilladsering ved at gøre eleverne fortrolige med læremidlets “tegn-på-læring-punkter”.
Produktion: I denne fase skal eleverne lave en dramatisk fremstilling. Læreren fungerer som vejleder og hjælper eleverne gennem produktionsprocessen. Det faglige, som der blev arbejdet med i “Fagligt loop”, inddrages her.
Evaluering: Eleverne reflekterer med læreren om; I hvor høj grad, de opsatte mål, (tegn på læring) som beskrevet i “fagligt loop”, er nået.
Eleverne byder ligeledes ind her og beskriver, hvorvidt hele processen har været god eller mindre god og hvorfor.
Samtidig skal eleverne komme med bud på, hvad der kunne ændres til næste gang - Husk begrundelse.
Under lærervejledning kan der findes faglige mål (Emu.dk, 2014) for forløbet, og en teoretisk begrundelse for for kvaliteterne af dette forløb.
Dette lærermiddel er lavet af lærerstuderende: Mads Egekov, Nina Berg og Mille Gottlieb